1 Blog + hvorfor vi valgte denne historie. Lene

2 Praksisfortælling. Aygül

3 Problemstilling. Jette

4 Socialiseringsprocesser. Dorte

5 Læreplaner. Sonja

6 Marte-meo metoden. Aygül

7 Konklusion. Dorte

8 Vores perspektiv. Sonja

9 Afrunding. Alle

Kilder:

Borgunn Ytterhus
Socialt samvær mellem børn. 2003

Marie-Louise Folkman og Eva Svedin
Børn som ikke leger. 2004

Leg og Lær, en guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud.Udgivet af ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender aug. 2004

Socialpædagogisk regelsamling, nye rammer for det pædagogiske arbejde. 2009

Susanne Idun Mørch
Individ, institution samfund.

Jytte Birch Sørensen
Marte-meo-metodens teori og praksis. 2003

http://www.miniff.dk

http://www.martemeo.dk

Perspektiv:Vores mål er at Peter bliver klar til kunne begynde i børnehaveklasse om 2 år og få meget mindre eller slet ingen støttepædagog på

konklusion

Ud fra vores praksisfortælling har vi konkluderet , at leg er alt afgørende i et barns liv og kan barnet ikke deltage på lige fod, med de andre børn går det glip af mange færdigher, som det ikke får tillært sig og bliver nemt ekskluderet ud af gruppen og mangler at tilegne sig kompetencer og socialisering . Vi er som pædagoger forpligtet til få barnet inkluderet i lege fælleskabet, at tage de nødvendige tiltag og handle når vi ser et barn med særlige behov for ekstra støtte , så det kan blive en del af lege fælleskabet med andre børn for dets videre udvikling. Derfor må vi konkludere at leg :

* leg er indgangsvinklen til læring/udvikling
* Leg kan hjælpe børn der føler afmagt/angst
* Leg kan løse konflikter
* Leg har indflydelse på motorikken
* Leg motiver sproget.

Vi er bekymret for at Peter ikke er en del af legegruppen. Og at Peter går glip af en masse social træning. For Peter ikke er, kan følge med de andre børn når de leger, især når det gælder lege hvor der bruges motoriske færdigheder. vi ved at de sociale kompetencer udvikles i gennem fællesskaber og relationer til andre. Feks i venskaber, grupper og kultur, så dette har og vil få stor betydning for hvordan vi som pædagoger støtter og hjælper de o-3årige som har brug for særlig støtte og hjælp ,til at skabe venskaber igennem legen ,så alle bliver en del af legefællesskabet i hverdagen.

Serviceloven

Kapitel 11.
Særlig støtte til børn og unge.

§ 46 stk.2.Fårmålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedste mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte unges og familiens forhold.


Vi hendviser til Servicloven, kapitel 11, § 46, Stk. 2. Fordi vi er forpligter til at handle når vi ser børn med særlig vanskeligheder.

Efter iagttagelse af flere pædagoger og især Peters primærpædagog, finder de at Peter stadig er lidt stiv i sin krop og har svært med at begå sig i lege med jævnaldrene og kan ind imellem heller ikke lide at få snavs mel, osv. på sine fingre.


HANDLE FORSLAG:


Kontakte: Sundhedsplejerske, fysiaterpeut, psykolog.
På baggrund af vores bekymring, for Peters udvikling vil vi kontakte først sundhedsplejersken og i samarbejde med hende drøfte Peter. Om der er en fysisk forklaring på at Peters stivhed i kroppen såsom spastisk lammelse, epilici e.l..


Derefter kunne det være en mulighed at kontakte en fysioterapeut for at få mere og evt. anderledes træning.


På baggrund af Peters ubehag ved at røre ved væsker, skidt o.l. kunne der være en risiko for at Peter led af en psykisk lidelse. Derfor kunne det være en ide med et besøg ved en børnepsykolog.


Efter vi har kontaktet de forskellige fagpersonale vil vi se om der er brug for endnu flere støtte timer til Peter. Vi vil dog understege at kontakt til børnepsykolog skal være et meget velovervejet skridt, idet det kunne frembringe en vis frygt hos forældrene.


Perspektiv:


Vores mål er at Peter bliver klar til kunne begynde i børnehaveklasse om 2 år og få meget mindre eller slet ingen støttepædagog på.