Bevægelse, sansning og mestring af kropslige færdigheder er kumulativ læring for det mindre barn, og det er overordentligt vigtigt at det finder sted, så barnet bliver i stand til, at beherske kroppens bevægelser og gøre erfaringer i sin verden. Det er barnets primære habitus som opbygges gennem de tidlige erfaringer. Den skal blive robust nok til, at barnet kan danne venskaber og udvikle sine sociale kompetencer.
For at understrege vigtigheden heraf, har vi plukket følgende citat:
`Børns stilling i gruppen kan beskrives ved, at de for eksempel forstyrrer, ikke deltager, at de har lav status osv. Det er bare andre ord for at de står udenfor.
Der kan være mange forskellige grunde til, at et barn har svært ved at lege, og mange forskellige måder at vise det på.
Det barn, der tager sine manglende sociale færdigheder med over i skolelivet, bliver ofte et sårbart barn. Også når der er tale om et barn, der selv gør andre fortræd. Nær de jævnaldrene har mange års erfaring i at lege sammen, i at have venner og er vant til at lege, er det svært at bygge bro over den afgrund, der er mellem de to parter.
Af hensyn til barnet er det så langt at foretrække, at det allerede i børnehaven lærer at lege og få venner frem for at håbe på at det sker i skolen.
Marie-Louise Folkman og Eva Svedin 2004 s. 14 + 17`
Børn som ikke leger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar